Annoncering på facebook – hvad koster det?
Find ud af, hvad det koster at annoncere på Facebook
Facebook er et af de mest populære sociale medier i verden, og det er derfor ikke overraskende, at mange virksomheder annoncerer på platformen for at nå ud til deres målgruppe. Men hvad koster det egentlig at annoncere på Facebook, og hvad skal du tænke over, når du begynder at annoncere på platformen?
I dette blogindlæg kloger vi os på dét og give dig et overskueligt overblik – så du nemmere kan lægge et budget over din Facebook-annoncering.
Lad os dykke ned i det.
Men først lidt om, hvordan dine annoncer er prissat
Facebook-annoncering fungerer på samme måde som en auktion. Du kender det måske fra Google Ads og LinkedIn, men det betyder i bund og grund, at du byder mod andre annoncører om at blive vist over for den samme målgruppe.
Overordnet set er din annonceringspris estimeret efter tre prissætninger:
-
CPM
Med CPM betaler du per 1.000 visninger. Det vil sige, at hvis der er mange annoncører, der ønsker at blive vist over for netop din målgruppe, vil din pris per 1.000 visninger være høj. Omvendt vil den være lav, hvis der er færre annoncører, som ønsker at ramme netop din målgruppe.
-
CPC
Med CPC betaler du per klik, din annonce genererer. Her vælger du, hvem du gerne vil målrette dine annoncer imod, og hvad du er villig til at betale per klik.
-
CPL
Med CPL betaler du per like til din side. Her fortæller du Facebook, hvor mange penge du er villig til at betale for et like til din side. Facebook genererer så likes til maksimalt denne pris.
Valg af kampagnemålsætning
Prisen for din Facebook-annoncering afhænger meget af den kampagnemålsætning, du vælger – samt den ønskede målsætning, du sætter for din kampagne.
Når du starter med at annoncere på Facebook, kan du vælge, hvilken kampagnemålsætning din annonce har. Her vælger du mellem seks overordnede målsætninger:
-
Salg
-
Trafik
-
Leads
-
Kendskab
-
Interaktion
-
Promovering af app
Det er vigtigt, at du vælger den rigtige kampagnemålsætning for din kampagne, så du får mest muligt ud af dit annoncebudget. Vælger du den forkerte, kommer du hurtigt til at betale mere, end du burde for dine annoncer.
Du kan læse om de seks overordnede målsætninger her
Nogle af de mest anvendte målsætninger er trafik, salg og leads. Generelt for disse tre er, at de er lidt dyrere end de resterende målsætninger, fordi de ofte er med til at generere mere konkrete målsætninger for din virksomhed. Det er vigtigt, at du overvejer, hvilken målsætning du vil have din annonce til at køre efter, inden du starter den.
Eksempelvis har salg en højere CPM-pris end trafik. Til gengæld giver de konverteringer til en lavere stykpris, hvis du sætter dem korrekt op. Overvej derfor, hvordan du kan benytte dig af disse målsætninger på forskellige tidspunkter. Hvornår giver det mening for din kampagne at målrette sig efter trafik – og hvornår genererer du mest salg?
Hav in mente, at der er en tendens til, at de kampagnemålsætninger, hvor modtagerne skal forlade Facebook universet, også koster mere.
Hvem målretter du dig efter?
Hvis din målgruppe er eftertragtet, koster det flere penge at nå ud til dem. F.eks. er de dyreste målgrupper i Danmark, kvinder med børn – samt personer med interesse for sundhed. De er dyre, fordi mange annoncører ønsker at få vist deres produkter over for dem. Dét bidrager til højere priser.
Derfor er det vigtigt, at du kender til din målgruppe og hele tiden tester nye målgrupper af – eller finder nye måder at nå din målgruppe på. Sådan kan du nemlig sikre, at prisen ikke bliver for høj.
Før du starter din annoncering, bør du derfor overveje, hvem din primære målgruppe er, hvem der er din sekundære målgruppe – og om der er andre målgrupper, der ligner disse.
Hvordan tager modtagerne imod din annonce?
Én af de vigtigste variabler i prisfastsætning af dine annoncer er, hvordan Facebooks brugere tager imod din annonce. Formår din annonce at få brugerne til at stoppe op i deres feed og reagere på den? Facebook kvantificerer din annonce ud fra tre rangeringer:
-
Rangering af kvalitet
-
Rangering af interaktionsrate
-
Rangering af konverteringsrate
For hver af disse rangeringer tildeles din annonce en vurdering af, hvorvidt den er under middel, middel eller over middel. Din score på tværs af rangeringerne er med til at bestemme, hvor meget du skal betale for at få vist din annonce. Det er med andre ord med til at bestemme din prissætning. Annoncer, der har over middel på alle rangeringer, har de bedste forudsætninger for at opnå en lav prissætning.
Sammenlign dine annoncer med andre annoncer
Du ved først, om din annonce er dyr eller billig, når du sammenligner med andre eller generelle branchetal. Som tommelfingerregel kommer du sandsynligvis til at betale mellem 50 kr. og 150 kr. i CPM-pris på Facebook.
Efterhånden som du har kørt flere forskellige annoncer – med forskellige målsætninger, målgrupper osv. – vil du få en større indsigt i, hvor “god” din annonce er.
Brug din viden i den næste annonce – og test, test, test altid dine resultater.
Ta’ en social snak
Du møder de vildeste digitale marketing-wizards hos os. Før du ser dig om, zapper de din online-performance op til nye højder og folder dit fulde forretningspotentiale ud – mens de guider dig sikkert gennem det digitale marked.