Skip to main content

”Far, dengang du var alkoholiker”

Forfatter
Carsten
Læsetid
1.45 min
Dato
18 jan, 2023
Kategori

Tiltrækker du din kunde fra første sætning?

Da min datter var fire år, indledte hun en dag en sætning med ordene ”Far, dengang du var alkoholiker …”. Hun fik straks min udelte opmærksomhed. Om jeg er – eller har været – alkoholiker? Nej. Og jeg aner ikke, hvorfor hun sagde dét — MEN …

  • Brug min datters INSTANT-FOKUS-indledningsord som reminder, når du skriver salgstekst til dine kunder om dit produkt eller din service.

  • For fanger du ikke din læsers opmærksomhed fra begyndelsen, fanger du den ALDRIG.

Derfor…

Før du sender din nyhedsmail, uploader din webtekst, poster dit SoMe-opslag eller trykker din messefolder i 3000 eksemplarer — så tjek din overskrift (aka første sætning):

Ville du SELV læse videre, hvis du kun så dén ene sætning? Eller ville du slette nyhedsmailen? Tjekke en anden hjemmeside? Scrolle videre i feedet? Og gå videre til næste messestand?

  • Gør din overskrift umulig at ignorere for læseren. Uden at forfalde til clickbait: Indholdet i dit budskab skal hænge sammen med overskriften. Efterlad altid din læser – og kunde – med en følelse af at have investeret sin tid godt. Skab værdi med dine ord.

Når et barn på fire år med fem ord kan hijacke en småstresset voksens opmærksomhed, kan du også bruge 5-10-15 minutter mere på at udtænke en uimodståelig, relevant og værdiskabende overskrift til din læser.

Jamen hvordan?

Prøv fx de her 3 skabeloner til overskrifter – som skaber værdi og opmærksomhed:

  • Skriv: ”Sådan får du ____________ – uden at __________”

    #1: Sådan får du et smart-tv i topklasse – uden at tømme kontoen
    #2: Sådan får du et bedre forhold til din teenager – uden at gå på kompromis med dig selv
    #3: Sådan får du drømmejobbet – uden at ofre al din fritid på jobsøgning

  • Skriv: ”Forestil dig, at ______________”

    #1: Forestil dig, at din næste ferie gik til Mars
    #2: Forestil dig, at din bil fik det hér ekstraudstyr
    #3: Forestil dig, at du turde tage ordet foran tusind mennesker

  • Skriv: ”Vidste du, at ______________?”

    #1: Vidste du, at 80 % af alle overskrifter fejler – så teksten nedenunder ikke bliver læst?
    #2: Vidste du, at du kan genkende trommeslagere på én bestemt vane, de alle deler?
    #3: Vidste du, at de her 7 ord styrker chancen for, at du får mere i løn?

Døjer du stadig med at få overskriften til at makke ret?
Så snak med mig – og lad mig hjælpe dig.

Jacob

Kreativ chef

Carsten

Tekstforfatter

Få fat i Tekst­remisten

Selv om Carsten er tekst-ekstremist, går han MEST op i, at dit budskab trænger positivt igennem til kunderne ‒ og får dem til at gøre det, du ønsker. Så trods hans sære ”ord-obsession” er han altid på din side gennem hele processen.