Skip to main content

Sådan scorer du salgsguld på sportsevents

Forfatter
Lisa
Læsetid
5.13 min
Dato
20 jan, 2023

Gå ikke glip af muligheden for at ride med på den næste rød-hvide bølge

Her få du 5 TIPS TIL DIN GAMEPLAN for en vinderkampagne under årets store sportsevents

Sport kan samle nationen som intet andet. I dagens fragmenterede medielandskab med zappende forbrugere er det med at gribe de store begivenheder, som stadig formår at samle os. Netop derfor er sportsbegivenheder et go-to-kampagnetema for mange brands og retailers.

Her får du 5 tips til, hvordan du kan tænke årets store sportsbegivenheder ind i din marketingplan.

Hvorfor skal du tænke sportsevents ind i din marketingplan?

Selvom ændringer i sendemønstre og et skift til streaming har medført et naturligt fald i antallet af seere, er det stadig imponerende, hvordan de store sportsbegivenheder kan samle os som nation. De overruler normale forskelle i præferencer og forener alt fra die-hard sportsfans – til de mere sociale seere, som tjekker ind til årets store sportsbegivenheder for at kunne snakke med i frokostpausen.

Som brand er det en oplagt mulighed at tappe ind i den gode stemning og brede folkelige opbakning – og netop derfor er der også mange stærke kampagner knyttet til store sportsevents. Et klassisk eksempel er det amerikanske Super Bowl, hvor brands hvert år brænder enorme budgetter af for at være med.

Men frygt ej, for du behøver hverken være landsholdssponsor eller købe reklamespots i dyreste sendetid for at komme med på hypen om årets store sportsbegivenheder.

Lad os dykke ned i det.

Vidste du?

I 2021 har hver dansker i snit brugt 30 timer og 14 min på at se EM-fodbold, Tour de France og OL på tv.

#fact

Her får du vores 5 fif til at ride med på den rød-hvide bølge i 2023

1.

Find din niche

Selvom de store landsdækkende begivenheder tiltrækker det bredeste publikum, kan der være et stort potentiale i at koble dit brand på en af de mere nicheprægede eller lokalt forankrede sportsgrene. Både rent økonomisk, da du ikke skal konkurrere med så mange andre brands om opmærksomheden – men også rent imagemæssigt, da det kan være en unik mulighed for at skille sig ud fra mængden.

– Så grav dybt i jeres brand-DNA, og find lige det sportsevent, som passer bedst til jer – om det er professionel minigolf, padeltennis, e-sport eller noget helt fjerde.

2.

Get social

Det handler om at være med i snakken. Og få ting kan få os til tasterne som sportsbegivenheder. Derfor er sportsrelaterede kampagner perfekte til de sociale medier.

Hashtagget #viskalikkehjemviskalvidere er eksempelvis brugt næsten 7000 gange. Og #landsholdet knap 19.000 gange. Den hype tapper flere og flere danske brands ind i – med alt fra limited edition-produkter som er sportsinspirerede til kreative tributes til holdet, som f.eks. slagsange m.m.

Så tænk de sociale medier ind i din kampagne og husk så, at meget kan planlægges, men at det er lige så vigtigt at være klar til at gribe de spontane tendenser der opstår fra kamp til kamp.

3.

In-store: Kridt banen op

Det er ingen hemmelighed, at forbrugerne efterspørger oplevelser, når de handler. Her er sportsevents en oplagt mulighed for at aktivere dine kunder og skabe en ekstraordinær shoppingoplevelse.

Det kan være alt fra et dedikeret kampagneområde til et gennemgående butikstema. Og så er det oplagt at kombinere med en konkurrence, sampling eller anden aktivitet, så kunderne virkelig aktiveres i din in-store-kampagne.

!!! HOLD GRÆSSET GRØNT – VÆLG DANSK

Forbrugerne er ikke blevet mindre miljøbevidste, bare fordi de har taget klaphatten på 🇩🇰 Så de rød-hvide kampagne­materialer skal selvfølgelig produceres på dansk jord og certificeres efter de højeste standarder

#fact

4.

Kom med til sportsfesten

Du behøver ikke være hovedsponsor for at komme med til kampstart i stuen. En sportsbegivenhed kræver masser af merchandise og kamp-gear, og her kan du være med til at sponsorere de danske fans.

Tænk klaphatte, turneringsplaner, klappere m.m. Gratis er altid godt, så der er rig mulighed for at sikre god brand-eksponering med sportsrelaterede giveaways eller unikke sportspræmier.

5.

Skab en stærk gameplan

Går du efter en af de store sportsbegivenheder, kan du godt regne med, at du er oppe imod et stærkt felt af både danske og internationale brands. Du kommer ikke til at stå alene med hverken dit tour-budskab eller en VM-kampagne, så du scorer ikke kampagneguld uden en vinderstrategi.

Skal du alliere dig med en tidligere sportslegende? Eller relancere et reklame-univers fra 1992 som hyldest til den danske fodboldsejr?

Mulighederne er mange, men det kreative koncept skal naturligvis være stærkt forankret i indsigt fra din målgruppe – og være tro imod brandets DNA.

3 fun facts om sports-universet:

  • ⚽️

    Golf er den eneste sportsgren, der er blevet spillet på månen. Apollo 14-astronauten Alan Shepard tog nemlig en 6-jern-golfkølle med i bagagen.

  • ⚽️

    Den længste tenniskamp nogensinde blev spillet i 2010 til Wimbledon og varede hele 11 timer og 5 minutter. Kampen tog i alt hele 3 dage at fuldføre.

  • ⚽️

    Den mest populære sportsgren i verden er tennis. Man estimerer, at tennis bliver spillet af 60 millioner mænd og kvinder på globalt plan.

Sportsåret 2023

Undgå selvmål – forbered dig på 2023’s store sportsbegivenheder. Udover alle de årligt tilbagevendende sportsbegivenheder byder 2023 på flere store internationale begivenheder, blandt andet:

DatoMånedEvent
16.-29.
Januar

Tennis, Australian Open

12.-29.
Januar

Håndbold, VM, mænd

12.
Februar

Amerikansk fodbold, Super Bowl

6.-28
Maj

Giro d’Italia

22.-28
Maj

Bordtennis, VM

31.
Maj

Fodbold, UEFA Europe League-finale

28.- 11.
Maj-juni

Tennis, French Open

1.-18.
Juni

Basketbold, NBA Finals

10.
Juni

Fodbold, UEFA Champions League-finale

10.-11.
Juni

Motorsport, Le Mans

???
Juni

Ishockey, Stanley Cup Finals

1.-23.
Juli

Cykelsport, Tour de France, mænd

23.-30
Juli

Cykelsport, Tour de France, Kvinder

3.-16
Juli

Tennis, Wimbledon

20.-20.
Juli-August

Fodbold, VM, kvinder

21.-27.
August

Badminton, VM

25-10.
August-september

Basketbold, VM

30.-17.
November-december

Håndbold, VM, kvinder

Strategi rimer på succes

Ændrer dit budskab noget? Rammer din kommunikation målgruppen relevant og sympatisk i hjertet ‒ og pengepungen? Styrker du din markedsposition? Realiserer du i praksis din vækststrategi? Alt dét hjælper vi et væld af virksomheder, brands og brancher med. Skal vi også hjælpe dig?

  • Lisa

    Strategisk rådgiver
  • Jacob

    Kreativ chef
  • Sune

    Bureaudirektør
  • Natasja

    Onlinechef