Skip to main content

Søgeordsanalyse

Søgemaskineoptimering (SEO) handler i bund og grund om at forbedre sandsynligheden for at din hjemmeside optræder højt i søgeresultaterne på et givent søgeord, f.eks. navnet på dit produkt, tjeneste, brandnavn eller lignende.

Har du en større hjemmeside eller en længere række produkter/tjeneste, kan det dog være uoverskueligt at bedømme hvilke søgeord der er værdifulde at rangere højt på. I udarbejdelsen af din SEO-strategi bør der derfor altid indgå en søgeordsanalyse

Hvad er en søgeordsanalyse?

En søgeordsanalyse har til formål at belyse præcis hvad brugerne søger på og hvilke søgeordsvariationer der oftest bliver benyttet. Søgeordsanalysen danner grundlag for en lang række af de tiltag der arbejdes med indenfor on-page SEO, bl.a. til udarbejdelsen af dit content, dine H-tags og Meta Titles.

En søgeordsanalyse er en systematisk proces med at identificere og evaluere de nøgleord eller sætninger, som brugere potentielt bruger, når de søger efter information, produkter eller tjenester relateret til dit website. Formålet med en søgeordsanalyse er at forstå, hvilke søgeord der er mest relevante for din målgruppe og bruge denne indsigt til at optimere dit website’s indhold, struktur og metatags for at øge chancerne for at rangere højt i søgemaskineresultaterne. Det kan ligeledes bruges til at få en konkurrencemæssig fordel, idet du kan opnå en bredere tilstedeværelse indenfor samme område. ”Kært barn har mange navne” er ofte et tilfælde når det kommer til Google-søgninger.

Begge søgninger efterspørger samme produkt, men resultaterne på Google vil variere, da det netop afhænger af hvad udbyderne har målrettet deres indhold efter. I sådan et tilfælde er det muligt at helgardere sig og målrette sit indhold efter begge variationer, i stedet for at du lægger alle æg i én kurv og satser på et enkelt søgeord. Kan du opbygge synlighed på begge varianter opnår du ligeledes et langt større potentiale, idet trafikmængden dermed ikke blot er 4.100 eller 2.500, men 6.600 brugere der potentielt kan være kunder på din hjemmeside.

Søgeordsanalyse værktøj

Et af de mest anvendte værktøjer til udarbejdelse af søgeordsanalyse er det betalte værktøj Ahrefs. Dette værktøj giver dig omfattende indblik i søgevolumen, konkurrenceniveauet, rangering af søgeord og endda analysen af dine konkurrenters søgeord. Ahrefs hjælper dig med at træffe velinformerede beslutninger om, hvilke søgeord der er værd at målrette imod og hvordan du kan optimere dit indhold.

Mangler du stadig at få svar?
Vi står klar til at svare på dine spørgsmål. Skriv til os og vi vender hurtigt tilbage til dig.