Skip to main content

prø’liå
se her

Bær over med vores uhøjtideligt østjyske … og tjek hér, hvordan vi har hjulpet andre firmaer ‒ åbent, uformelt og uden omsvøb. Kunne du også tænke dig et resultatskabende samarbejde? Så tag fat i os: Vi elsker alle dialekter.

Cases.

Sådan gør vi hverdagen lettere for 133 forhandlere

6.000 pakker POS-materialer. 1.200 kundeportalvarer. 37 hyldemeter butiksmateriale på lagerhotel. 13 kampagner: Årligt hjælper vi BFI indkøb med koncepter, rådgivning, grafisk opsætning og kampagner til 133 Shell-stationer, -kiosker og Extra-kiosker.

Fazer kridter banen op

Ved du dét: Øger POS-materialer til en skolestartskampagne salget af Skolekridt? Svar: JA. Blandt andet med hjælp fra butiksmaterialer, vi havde udviklet, steg Fazers salg af Skolekridt markant under kampagnen. Facit er godkendt … med to kridtstreger under. 

Koncepter, kampagner og kundeportal – nej, det’ ikke gas

Siden 2016 har vi sat strøm til masser af El-Salgs markedsføring – fra kampagne- og konceptudvikling til onlinetilbudsavis, håndtering af 400+ varenumre via overskuelig kundeportal og lagerhotel for samtlige 160 butikker. 

Nyt look skabte nye markeder

Det hele begyndte med en brochurebestilling. Men snart bad Agustson os om at løfte hele deres visuelle identitet. Vi re-designede logo, website, roll-ups og messestande ‒ samt emballager; i forskellige versioner, tilpasset deres internationale marked. Agustson fik nu et mere attraktivt og iøjnefaldende look, som matchede råvarernes friskhed og smag. Samtidig åbnede det dørene til nye markeder ‒ som nu også nyder virksomhedens delikate kaviar, skaldyr og røgede fisk.

Historisk humoristisk hotdog

10 år skulle der gå. Så fik den endelig sin velfortjente renæssance – kultklassikeren Twindog. 33.900 styk af de dobbeltløbede franske hottere blev skudt over disken hos godt 120 forhandlere i løbet af kampagnens fire uger. 350.000 Facebook-visninger og 1.200 kommentarer kastede den også af sig. Vi designede, producerede og distribuerede både de opmærksomheds­påtrængende ellipser med topskilte og samtlige POS-materialer. Og skabte hele SoMe-kampagnen. Velbekomme.

Du skal udtale leasing på fynsk

Kender du dét? Før vi lærte Leasing Fyn at kende, forbandt vi kun leasing med ”noget med biler.” Men dér tog vi fejl … I dag hjælper vi det fynske firma med ALT – fra digital strategi og website til Google Ads, grafisk design og SoMe.

Og nu ved vi, at du kan lease mejetærskere, printere, lastbiler, firmabiler, entreprenørmaskiner og alt andet med et serie- eller stelnummer. Og som sympatisk fællesnævner for alt, Leasing Fyn foretager sig, står den personlige relation. Dét mærker vi også tydeligt i vores samarbejde med dem.

Strategi krydret med design, emballage og website får brandet til at gro

Selv om det måske virker sådan, dukker krydderurter ikke bare på magisk vis op på tusindvis af supermarkedshylder hver dag. De kommer et sted fra. Og dét sted er som regel Økologihaven. Overrasker det dig, er det fordi, de indtil nu mest har solgt via private label i landets store supermarkedskæder. Vi laver alt deres emballagedesign, onlineunivers på websitet, logo, annoncer – og hjælper med deres branding.

Smag, duft og miljøhensyn er inspirerende grundpiller hos Økologihaven.

Op til toppen

“Vi er sammen om at
skabe mirakler”

Læs mere om, hvad Bureauet er for en størrrelse