-
0.1
Består din salgstekst 75/25-reglen?
Tæl først, hvor tit du skriver du, dig, din, I og jeres i dit firmas budskaber. Og så jeg, mig, min, vi og vores: Groft sagt bør du nævne kunden 75 % af tiden ‒ og dig selv max 25 %.
Gør du dét? Så styrker du chancen for, at kunden føler sig set.
Ellers kan vi hjælpe dig. -
0.2
Kvæl ikke kunden med din salgstekst
Vidste du, at din kunde forstår op mod 20 % mere af det, du skriver, når du laver godt med linjeskift og tomme linjer ‒ såkaldt white space ‒ i dine tekster? Det har Wichita State University påvist.
Så husk også at give kunden ”ordfri luft” til at trække vejret ‒ og forstå din salgstekst.
-
0.3
Bruger du de rigtige ”ord-gredienser”?
Det kan godt være, du har friske grøntsager, bæredygtig plantefars og biodynamisk oksehøjreb. Men når dine gæster craver creme brulé, vinder du ingen kokkehuer med de ingredienser.
Slår du på de forkerte budskaber i din salgstekst, bider målgruppen heller ikke på – uanset hvor fine ord, du bruger. Vi hjælper dig med at finde ord: De rigtige.
Hvis din salgstekst slingrer, snubler kunden i dit budskab ‒ og du slår dig på bundlinjen. Derfor trækker vi aldrig tekster bevidstløst op af hatten, når vi skriver for din virksomhed: Markeds- og målgruppeanalyser går forud ‒ for effekten af ordene er vigtigere end ordene selv.
Når du køber en skruetrækker, gør du det næppe for værktøjets skyld ‒ men fordi du vil skrue et eller andet sammen, så det virker (slutmålet). På samme måde med din salgstekst: Når vi skriver den for dig, trækker vi sproglige powertools op fra værktøjskassen ‒ fra uimodståelige overskrifter og dramatiske storytelling-elementer til velvalgte call to action-opfordringer. Og vi bruger altid kun det sprogværktøj, som bedst sælger dit budskab til målgruppen. Resten lader vi ligge i kassen.
Særligt fire typer værktøj giver dig tit en fordel
Tvillingerne AIDA og AIDCA tiltrækker din målgruppe
Attention, Interest, Desire, (Conviction) og Action er en klassisk, effektiv måde at strukturere dit budskab på, vi tit anbefaler.
Købsvinkel vs. salgsvinkel – kender du forskel?
Tit køber kunderne af andre grunde, end vi tror. Fokusér på den vinkel eller fordel i din tekst, kunden tænder på ‒ og sælg mere.
Tone of voice – lad din stemme bryde igennem støjen
Husk også at sige noget mellem linjerne. Udtryk fx dit firmas personlighed dér: Glimtet i øjet, kunderne forbinder jer med.
Husk de tre forløsende ord: Call to action
Mange virksomheder glemmer at opfordre kunderne til handling: Køb, bestil, book, download, reservér. Begå ikke den fejl.
Jacob
Carsten
Få fat i Tekst-ekstremisten
Selv om Carsten er tekst-ekstremist, går han MEST op i, at dit budskab trænger positivt igennem til kunderne ‒ og får dem til at gøre det, du ønsker. Så trods hans sære ”ord-obsession” er han altid på din side gennem hele processen.
Skal vi hjælpe dig videre med dit projekt? Skriv til os i formularen, og vi tager fat i dig inden længe.